Tid: 20 min. + 20 min. iblødsætning + 1 døgns køletid
Opskriften giver til: 2 dl
Du skal bruge
1 1⁄2 dl sennepspulver, for eksempel Colmans
2 spsk hvedemel
1 dl kogende vand
1 appelsin
- 1/2 dl pistacienødder
- 3⁄4 dl honning
- 1⁄2 dl sukker
- 2 spsk rapsolie
- 1 spsk hvidvinseddike
- lidt salt
Sådan gør du
- Bland sennepspulver og mel. Hæld kogende vand over blandingen. Lad den stå og trække ca. 20 minutter.
- Skyl appelsinen godt i lunkent vand. Riv skallen, og hak pistacienødderne fint.
- Rør sennepsblandingen, honning, sukker, olie, eddike og salt sammen, og pisk det hele til en glat sennep med en elpisker. Vend appelsin skal og pistacienødder i.
- Lad senneppen trække på køl et døgn, før du serverer den.
Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. november 2020.