De lune dage og aftener indbyder til hygge med en lækker drink. Her får du to skønne opskrifter på syrlige cocktails – men pas på, de smager af mere!
Citrongræs- ingefærdrink
Ingefæren gør med sin lidt prikkende smag denne syrligt læskende drik endnu bedre!
Til 1 drink
- 1⁄2 stængel citrongræs
- 1 1⁄2 cm frisk ingefær
- 1⁄2 dl let hakket frisk koriander
- 5 cl gin
- 3 cl sukkerlage
- 3 cl citronsaft
Sukkerlage (ca 2 dl)
- 1 dl sukker
- 1 dl vand
Sådan gør du
Sukkerlage: Kom sukker og vand i en gryde, og kog, til sukkeret er smeltet helt. Køl af.
Hak citrongræs. Skræl og hak ingefær. Bland citrongræs, ingefær og koriander, og shake med gin, sukkerlage og citronsaft. Hæld i glasset over en si.
Pynt med koriander.
Mynte- kardemommedrink
Minder om en mojito, men bliver trukket i en indisk retning af den karakteristiske kardemomme.
Til 1 drink
- 5 cl vodka
- 3 cl presset citron
- 3 cl mynte-kardemommelage
- knust is
Mynte-kardemommelage (ca. 2 dl)
- 1 dl sukker
- 1 dl vand
- 1 tsk kardemommefrø
- 1 lille håndfuld myntekviste
Sådan gør du
Myntekardemommelage: Kom ingredienserne i en gryde, og kog, til sukkeret er smeltet helt. Køl af, og sigt frø og stilke fra.
Shake vodka, citronsaft og myntekardemommelage med is.
Hæld i glasset over en si, og pynt med mere mynte.