Kylling med lun kartoffelsalat og to slags bønner
Til 2 personer
Ingredienser:
- 2 dl udblødte og kogte brune bønner, alternativt hvide (1 dl rå)
- 200 g aspargeskartofler – eller andre små, faste kartofler
- 1-2 skalotteløg
- 1 spsk ekstra jomfruolivenolie
- en stor håndfuld spæd spinat
- 2 spsk lys eddike
- 2 dl kyllinge- og/eller grøntsagsbouillon
- 1⁄2 dl piskefløde, alternativt kokosmælk
- havsalt og friskkværnet sort peber
- 2 kyllingebrystfileter
- 200 g grønne bønner
- koldpresset rapsolie
- en håndfuld brøndkarse
Sådan gør du
Skrub kartoflerne, og kog dem møre. Skær løgene i fine ringe, steg disse bløde og blanke i olivenolie. Skyl spinaten grundigt, og kom den ned til løgene. Vend godt. Spæd med eddike, bouillon og fløde.
Lad saucen simre lidt, og smag den til med salt og peber. Skær kyllingen i fine skiver, kom dem ned i saucen, og lad dem pochere, altså knapt koge. Det tager små 10 minutter.
Gør de grønne bønner i stand, og kog dem 2-3 minutter i letsaltet vand med dryp af rapsolie.
Vend kartoflerne og de brune bønner med kylling i syrlig fløde med løg. Top med drænede grønne bønner og brøndkarse.
Er det nu også sundt?
Nu tænker du måske: ‘fløde, smør og kulhydrater – som om det skulle være sundt?' Lad os sige det sådan her: Alt med måde. Læs også temaet om kulhydrater – måske ser du anderledes på sagen bagefter.
Opskriften her er fra bogen Grove kulhydrater. Af Martin Kreutzer og Anne Larsen. Muusmann forlag, 128 sider hos Bog & idé 149 kr.
