Opskriften giver til 15 stk. hveder.
Ingredienser
- 15 g gær
- 1 ¾ dl koldt vand
- 1 ¾ dl koldt sødmælk
- 2 æg
- 700 g hvedemel
- 55 g sukker
- 10 g stødt kardemomme
- 10 g salt
- 55 g blødt smør
Sådan gør du
- Bland ingredienserne, ælt dejen i ca. 10 minutter på medium hastighed til dejen bliver glat og blank. Dæk dejen til, og lad den hvile i 30 minutter.
- Del dejen i 15 lige store stykker. Form bollerne ved at lægge et stykke dej på din ene håndflade og rulle det rundt med fingrene på den anden hånd.
- Læg bollerne med 5 cm imellem på en bradepande med bagepapir, og lad dem hæve. Det tager ca. 2-3 timer.
- Når bollerne er hævet til ca. dobbelt størrelse, vil de nå sammen, så de får form som hveder.
- Bag hvederne ca. 15-20 minutter ved 180 grader varmluft. Flyt dem over på en rist, og lad dem køle af.
Opskriftskilde: Meyers