Tid: 20 min. + hæve- og bagetid
Opskriften giver til: 12 stk.
Ingredienser:
- 50 g smør
- 2 ½ dl kærnemælk
- 25 g gær
- 1 spsk kogende vand
- 1 brev safrantråde (0,2 g)
- 50 g sukker
- 1 æg
- ca. 500 g hvedemel
- 1 æg til pensling
- Rosiner til pynt
Fremgangsmåde:
- Smelt smørret, og kom det i en røreskål sammen med kærnemælken. Opløs gæren heri.
- Hæld det kogende vand over safrantrådene, til de er opløste. Kom den opløste safran i væsken sammen med sukker og sammenpisket æg.
- Kom hvedemel i væsken lidt ad gangen, og ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted ca. 1 time.
- Slå dejen ned på et meldrysset bord, og del den i 12 stykker. Tril hvert dejstykke til pølser, og form til S’er. De må gerne være forskellige.
- Læg dejstykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve ca. 30 min.
- Tænd ovnen på 200 grader. Pensl luciabrødene med sammenpisket æg, og pynt med rosiner.
- Bag brødene ca. 12 min., til de er gyldne.
Tip! Dejen til luciabrødene kan naturligvis også formes til almindelige boller.