Red velvet kage
Red velvet-kagen har det smukkeste rød-hvide snit!

Red velvet-kage

Red velvet-kagen er (selvfølgelig) en amerikansk opfindelse. Navnet refererer til den røde farve og den fløjlsbløde konsistens.

29. juni 2021 af Cecilie Espensen

Tid: 1 time + køle­ og frysetid

Til: 12 personer 

Du skal bruge: 

  • 25 g blødt smør
  • 1 tsk vaniljeekstrakt eller 1 stang vanilje
  • 330 g sukker
  • 2 æg
  • 225 g hvedemel
  • 2 spsk maizena
  • 2 spsk kakao
  • 1 spsk citronsaft rørt ud i 2 1⁄2 dl skummetmælk (skal stå i 5 minutter)
  • 1 spsk rosa eller rød konditorfarve
  • 1 tsk hvid eddike
  • 1 tsk natron
  • 50 g kokosmel

Fyld og glasur:

  • 250 g flødeost naturel
  • 160 g flormelis
  • 1 tsk vaniljeekstrakt eller 1 stang vanilje 
  • 250 g mascarponeost
  • 3 dl piskefløde 

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 160 grader. Smør to springforme med en diameter på ca. 22 cm. Beklæd begge med bagepapir.
  2. Rør smør, vanilje, sukker og æg luftigt. Sigt mel og kakao i, og tilsæt citronmælk blandet med konditorfarve. Bland eddike og natron i en kop, lad det bruse af, og bland det i dejen. Fordel dejen i begge springforme.
  3. Bag bundene ca. 25 minutter. Køl først af i formene ca. 10 minutter, fjern formene, og køl bundene helt af på en rist. Pak bundene ind i film, og stil dem på frys 40 minutter.
  4. Fyld og glasur: Rør flødeost, mascarpone, sukker og vanilje til en jævn masse. Pisk fløden stiv, og vend den i.
  5. Del bundene i to. Læg første bund på et serveringsfad med skærefladen opad, og fordel ca. 1/6 af fyldet på det. Gentag tre gange, og fordel resten af fyldet som glasur på hele kagen. Drys med kokosmel, og værsgo at drømme! 

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 28. april 2021.

Du vil (garanteret) også kunne lide