Miniroulader
Skru op for farven og pynten på dine miniroulader.© Lisa Björner

Miniroulader med hindbær og marengsguf

For nemhedens eller hurtighedens skyld bager du endelig rouladen dagen før!

18. juni 2020 af Anna Wendt

Tid: 30 min. + 5 min. bagetid

Opskriften giver til: 4-6 kager

Du skal bruge

  • 3 æg
  • 1 1/2 dl sukker
  • 2 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 dl mælk eller vand

Hindbærfyld:

  • 2 dl syltetøj, mos eller creme med smag af hindbær – eller jordbær, blåbær, æbler eller nødder

Marengsguf:

  • 3/4 dl vand
  • 1 1/2 dl sukker
  • 3 æggehvider
  • 1 tsk citronsaft eller hvidvinseddike

Pynt:

  • gul marcipan eller fondant
  • krymmel

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 250 grader. Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel og bagepulver, og vend det i æggeblandingen. Tilsæt mælk eller vand. Rør dejen glat, og fordel den jævnt på en bageplade beklædt med bagepapir.
  2. Bag midt i ovnen ca. 5 minutter. Strø lidt sukker jævnt over bunden. Læg et stykke bagepapir over bunden, vend den om, og træk forsigtigt bagepapiret af den.
  3. Smør dit valgte fyld jævnt ud over hele den lune bund. Rul rouladen sammen fra langsiden med hjælp fra bagepapiret. Lad rouladen køle af med samlingen vendt nedad.
  4. Marengsguf: Varm vand og sukker op i en gryde til 122 grader.
  5. Pisk æggehvider og citronsaft til et tykt, fast skum. Husk, at skålen skal være helt ren og tør. Tilsæt den varme sukkerlage under piskning, og fortsæt 10 minutter, til marengsen er kølet af.
  6. Skær rouladen i 3 centimeter tykke skiver. Læg rouladeskiverne med snitfladen nedad. Rul marcipanen ud, og skær den i 4 centimeter brede strimler. Beklæd siden af rouladeskiverne med marcipan, og afslut med marengs på toppen. Brænd toppen let med en brænder, og drys så med krymmel!

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 2. april 2020.

Du vil (garanteret) også kunne lide