Læs også

Julefocaccia

Julefocaccia

Panettone
Der er noget med jul og frugtkager. Både i Italien, England og Tyskland.© Lina Eriksson

Julekagen fra Italien: Panettone

Som et kæmpestort og sødt og blødt julebrød, som så bare er en kage! Og Italiens julekage numero uno kan både holde sig og holde dig mæt.

23. november 2022 af Gunilla von Heland

I Italien kommer man i højtidsstemning med en høj panettone-kage og et glas prosecco!

Tid: 30 min. + 2 timers hævetid + 70 min. bagetid
Til: 20 skiver

Du skal bruge: 

  • 1 dl lyse rosiner
  • 1⁄2 dl hakket appelsinskal
  • 1⁄2 dl rom, grappa eller appelsinsaft 
  • 1 dl mælk
  • 25 g gær
  • 3 store æg
  • 1⁄2 dl sukker
  • 2 knsp salt
  • 7 dl hvedemel
  • 150 g stuetempereret smør
  • 2 tsk flydende vaniljeekstrakt
  • evt. 1⁄2 dl hvedemel

Pensling:

  • 1 æg

Pynt:

  • 8 mandler
  • 1 dl flormelis
  • 2 tsk vand
  • 1 spsk krymmel eller anden strø-pynt

Sådan gør du:

1. Lad rosiner og appelsinskal trække i alkohol 2-3 timer.

2. Varm mælken op til 37 grader. Opløs gæren i mælken, og tilsæt æg, sukker og salt. Tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt til en smidig dej. Stil til hævning ca. 1 time.

3. Beklæd en springform på ca. 20 centimeter i diameter med bagepapir. Placér en kant af pap, ca. 10 centimeter høj, langs indersiden af formen. Sørg for, at den er dækket af bagepapir. 

4. Ælt smør, vaniljeekstrakt, rosiner og appelsinskal ind i dejen. Hæld dejen ud på et bord drysset med mel. Form dejen til en stor rund kugle. Læg den i springformen, dæk den til med et viskestykke, og stil til hævning 1 time. 

5. Pensl overfladen med sammenpisket æg, og fordel de hele mandler ovenpå. Bag kagen ved 200 grader, nederst i ovnen og ca. 30 minutter. Sænk ovntemperaturen til 150 grader, og bag videre ca. 40 minutter.

6. Fjern forsigtigt kagen fra formen, og lad den køle af på en rist.

7. Pynt: Bland flormelis og vand til glasur, og stænk den over kagen. Drys med krymmel – og du har en panettone-kage.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv i november 2022. 

Du vil (garanteret) også kunne lide