Tid: 50 min. + 4,5 timers ovntid
Til 10-12 stykker
Du skal bruge:
- 125 g stuetempereret smør
- 3 dl hvedemel (180 g)
- 1 dl flormelis
- 1 æggeblomme
Fyld af hvid chokolade:
- 1 citron
- 150 g hvid chokolade
- 150 g smør
- 3 æg
- 2 dl sukker
- 2 dl hvedemel
- 1 tsk vaniljesukker
Hvid chokoladeganache:
- 150 g hvid chokolade
- 1 dl piskefløde
Italiensk marengs:
- 20 g vand
- 75 g sukker
- 45 g æggehvide (fra 1 æg)
Citronchips:
- 1 dl sukker
- 1 dl vand
- 5 g glukose
Pynt:
- 4 spsk lemon curd
- frisk mynte eller citronmelisse
- flormelis
Sådan gør du:
1. Citronchips: Tænd ovnen på 70 grader. Skyl citronerne godt, og skær dem i tynde skiver. Kog sukker, vand og glukose op, og lad det køle af igen. Læg citronskiverne i lagen, og lad dem trække et par minutter. Hæld lagen fra, og placér citronskiverne på en silikonemåtte. Tør citronskiverne i ovnen 3-4 timer afhængigt af tykkelse.
2. Stil derefter ovnen på 175 grader. Rør smør, mel og flormelis sammen. Tilsæt æggeblommer, og saml hurtigt ingredienserne til en dej. Stil på køl ca. 15 minutter.
3. Rul dejen ud, og tryk den ned i en tærteform på 22–24 centimeter i diameter. Skær kanterne til med en kniv, og prik huller i dejen med en gaffel. Bag midt i ovnen ca. 10 minutter. Køl af.
4. Fyld: Skyl citronen, riv skallen, og pres 1/2 dl saft ud af citronen. Smelt chokolade og smør i en gryde eller mikroovn. Rør æg og sukker sammen. Bland chokoladeblandingen i æggeblandingen. Tilsæt vaniljesukker, citronskal og citronsaft. Vend melet i. Hæld fyldet i den forbagte tærtedej. Bag midt i ovnen ca. 25 minutter. Fyldet må gerne være lidt flydende i midten, når du tager tærten ud. Lad tærten køle af.
5. Ganache: Hak chokoladen, og læg den i en skål. Kog fløden op, og hæld den over chokoladen. Rør rundt, til chokoladen er smeltet. Lad ganachen køle af, og hæld den over tærten.
6. Italiensk marengs: Kog sukker og vand op til 116 grader. Pisk æggehviden, og tilsæt sukkerlagen lidt ad gangen i en tynd stråle, mens der piskes kraftigt. Fyld marengsen i en sprøjtepose med stjerneformet tylle. Hæld også lemon curd på en sprøjtepose.
7. Pynt tærten med italiensk marengs og lemon curd. Læg citronchips og urter på. Og drys til sidst et skud dekorativ flormelisstøv ud over.
Velbekomme!