Opskriften giver til: 12 stk. snegle
Du skal bruge
- 2 1/2 dl mælk
- 50 g smør
- 50 g gær
- 25 g sukker
- 1 knivspids salt
- 1 æg
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. kardemomme
- 200 g fuldkorns speltmel
- ca. 300 g hvedemel
- 1 æg til pensling
- 125 g blødt smør
- 125 g sukker
- 125 g reven marcipan
- 75 g flormelis
- 1 spsk. kakaopulver
- lidt kogende vand
Sådan gør du
Lun mælken, og smelt smørret heri. Væsken skal kun være fingervarm.
Hæld væsken i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt sukker, salt, æg og krydderier.
Ælt speltmel og dernæst hvedemel i væsken lidt ad gangen og hold lidt af melet tilbage. Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i en time.
Rør ingredienserne til remoncen sammen.
Rul dejen ud til en frikant på cirka 50 x 40 cm. Smør remoncen på dejen, og rul den forsigtigt sammen som til en roulade.
Skær dejen ud i 12 stykker, og læg dem med snippen nedad i en ildfast form (cirka 30 x 30 cm) foret med bagepapir.
Lad sneglene hæve 30 minutter.
Tænd ovnen på 200 grader. Pensl med sammenpisket æg, og bag sneglene i cirka 20 minutter, til de er gyldne.
Rør flormelis med kakaopulver og lidt kogende vand, og dekorér sneglene, hvis du vil have glasur på. Det kan også undlades.
Tip!
Sneglene smager bedst nybagte, men daggamle kan de lunes på brødristeren. De kan fryses uden glasur.