Blåbær- og citronsnitter
Du bliver faktisk dus med himlens fugle med den her bradepandekage.© Helén Pe // styling: Elisabeth Johansson

Blåbær- og citronsnitter

Blåbær og citron er en skøn kombination, som også spiller godt sammen i en nemt bagt kage!

1. juli 2021 af Cecilia Lundin

Tid: 15 min. + 25 min. ovntid

Antal: 20 snitter

Kagen kan fint fryses.

Du skal bruge: 

  • 150 g smør, stuetemperatur
  • 2 1/2 dl sukker
  • 3 æg
  • 1/2 dl mælk
  • 3 1/2 dl hvedemel (210 g)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 citron
  • 250 g blåbær

Pynt:

  • flormelis
  • stedmoderblomster

Sådan gør du:

  1. Stil ovnen på 200 grader. Pisk smør og sukker luftigt. Tilsæt æggene, et ad gangen, og pisk kraftigt imellem hvert æg. Bland mælken i.
  2. Bland mel og bagepulver, og rør det i dejen. Skyl citronen i lunkent vand, og riv skallen. Rør skallen i dejen.
  3. Beklæd en bageform på ca. 20 x 30 cm med bagepapir, og hæld dejen i den. Strø blåbærrene over dejen. Bag midt i ovnen ca. 25 minutter. Lad kagen køle af, inden du skærer den i hapsbare snitter. Drys flormelis over før servering, og pynt med stedmoderblomster.

Tip! 

Vil du gøre snitterne festligere, kan du pynte dem med glasur lavet af flormelis og friskpresset citronsaft (ligesom en citronmåne).

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 24. juni 2021.

Du vil (garanteret) også kunne lide