Tomattærte med feta og oliven
Tomattærte er et sikkert hit. Prøv selv! © Anna Kern

Tomattærte med feta og oliven

Tærten kan serveres både kold og varm. Og den smager himmelsk uanset

20. juli 2020 af Cecilia Lundin

Tid: 20 min. + 10 min. frysetid + 25 min. ovntid

Opskriften giver til: 4 personer

Du skal bruge

  • 75 g smør
  • 2 1/2 dl hvedemel
  • 2 knsp salt
  • 2-3 spsk vand

Fyld:

  • 4 tomater
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1/2 dl tomatpuré
  • 1 laurbærblad
  • 1 dl vand
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2 knsp sort peber

Topping:

  • 4 tomater, gerne i forskellige farver og størrelser
  • 150 g fetaost
  • 12 grønne oliven

Tilbehør:

  • en blandet salat

Sådan gør du

  1. Stil ovnen på 225 grader. Hak smørret, og bland det med mel og salt. Kør det i en køkkenmaskine, hvis du kan, eller bland det godt. Hæld vandet i, og ælt hurtigt sammen til en dej. Tryk dejen ud i en tærteform, ca. 24 cm i diameter, og stil i fryseren 10 minutter.
  2. Fyld: Skær tomaterne i tern. Pil og finhak løg og hvidløg. Steg løg og hvidløg i olie ca. 3 minutter. Tilsæt tomater, tomatpuré og laurbærblad, og hæld vandet i. Krydr med salt og peber, og kog uden låg 15 minutter.
  3. Forbag tærtebunden midt i ovnen ca. 10 minutter.
  4. Skær tomaterne til toppingen i skiver, og smuldr fetaosten.
  5. Fordel fyldet på den forbagte tærtebund, placér tomatskiverne på, strø fetaosten og oliven ud over, og bag midt i ovnen ca. 15 minutter.
  6. Servér med en blandet salat.

Tip!

Forbagte tærtebunde kan du snildt fryse ned. Så er de så nemme at fylde og færdigbage på en smuk sommerdag.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 6. maj 2020.

Seneste

Måske er du interesseret i...