Spansk panderet med chorizo

Med gode chorizopølser og flere grøntsager puster vi nyt liv i den klassiske svenske pølseret. Pludselig bliver retten mere spændende med en smag af fremmede himmelstrøg.

4. oktober 2013 af Lone Kjær

Spansk pølseret på 20 minutter

Til 4 personer

INGREDIENSER

  • 800 g kogte kartofler
  • 400 g chorizopølser
  • 1 løg
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk paprika
  • 1 dåse tomatpuré, 70 g
  • 2 dl mælk
  • salt og peber
  • 1 bakke karse
  • 2 spsk sorte oliven
  • lidt frisk, revet parmesanost


FREMGANGSMÅDE

Skær kartoflerne i mindre stykker og pølserne i skiver. Hak løget. Skær peberfrugterne i strimler.

Varm olien på en pande, og svits pølserne ca. 3 min. Tilsæt løg, presset hvidløg og paprika, og steg i yderligere et par minutter.

Skru ned for varmen. Tilsæt kartofler, tomatpuré og mælk, og lad retten simre ved svag varme ca. 10 min.

Smag retten til med salt og peber. Klip karse over, og servér med oliven og spåner af parmesanost.


Tip!
Kan du ikke få chorizopølser i dit lokale supermarked, så vælg nogle andre gode - gerne
krydrede - pølser i stedet.

Seneste

Måske er du interesseret i...