Rodfrugtsuppe
Servér suppen i små kopper eller skåle. © Helén Pe

Rodfrugtsuppe med sprøde brødkrummer

Jule- og vinterkomsammener er ikke kun gløgg. Der findes masser af andre delikate varme drikke – som for eksempel den her rodfrugtsuppe!

17. november 2021 af Monica Eisenman og Lisa Eisenman Frisk

Persilleroden kendes på bladene, der ligner persille. Kan du ikke få persillerod, så erstat den med pastinak og hakket bladpersille.

Tid: 25 min. + 5 min. ovntid

Til: 7 dl suppe

Du skal bruge:

  • 250 g persillerod
  • 200 g kartofler
  • 1/2 løg
  • 1 spsk smør
  • 5 dl vand
  • 1 kyllinge- eller grøntsagsbouillonterning
  • 1/2 dl fløde
  • 1/2 tsk salt
  • friskkværnet sort peber
  • 2 skiver brød

Pynt:

  • friske krydderurter

Sådan gør du:

  1. Skræl persillerod og kartofler, og skær dem i mindre stykker. Pil løget, og hak det fint. Brun løget i en gryde ca. 3 minutter. Tilsæt persillerod, kartofler, vand og bouillonterning. Kog op, og lad suppen småkoge under låg ca. 15 minutter, til kartoflerne er møre.
  2. Blend suppen jævn med en stavblender. Tilsæt fløde. Smag til med salt og peber. Varm op.
  3. Tænd ovnen på 175 grader. Bryd brødet i mindre stykker, og rist det i ovnen ca. 5 minutter. Køl brødet af, og bræk dem i endnu mindre bidder. Servér suppen i små kopper eller skåle, beregn ca. 1 dl per person. Pynt med ristede brødkrummer og friske krydderurter.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 21. oktober 2021.

Du vil (garanteret) også kunne lide