Pizza med salsiccia pølse
Få den ægte italienske smag med fyldet fra en saftig salsicciapølse.© Stefan Wettainen //Styling: Petra Lindstrand

Pizza med salsicciapølse og friteret salvie

Pizza behøver ikke at være færdiglavet, så længe den er nem. Køb dig til pizzabunden og top med lækre råvarer. Som her italiensk salsicciapølse og salvie.

17. juni 2021 af Cecilia Lundin

Tid: 15 min. + 10 min. ovntid

Til: 4 personer

Du skal bruge:

  • 4 pizzakit med tomatsauce, fx fra Nemlig.com
  • 400 g salsicciapølser
  • 250 g cherrytomater, gerne i forskellige farver
  • 2 pakker minimozzarellaoste (a 150 g)
  • 1 dl sorte oliven med sten
  • friskkværnet sort peber
  • 1 potte frisk salvie
  • 3 dl rapsolie
  • 1/2 tsk flagesalt

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 250 grader. Træk pizzabundene runde. Fordel de 4 bunde på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Fordel den medfølgende tomatsauce på pizzabundene.
  2. Klip salsicciapølserne op, og smuldr farsen jævnt ud på pizzaerne. Halvér tomaterne. Hæld vandet fra mozzarellaostene. Fordel tomater, ost og oliven på pizzaerne. Krydr med peber. Bag midt i ovnen 10-12 minutter.
  3. Riv bladene af salvien. Varm olie op i en gryde. Når olien er 170 grader varm, friteres salvie bladene ca. 1 minut, til de har taget farve og er sprøde. Tag dem op med en hulske, og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Drys flagesalt over dem.
  4. Top pizzaerne med de friterede salvieblade, og servér fluks.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 28. april 2021.

Du vil (garanteret) også kunne lide