Pasta med svampe, spinat og crunch
© Getty Images

Pasta med svampe, spinat og crunch

Vi ved godt, at pasta til tider er et fyord, men vi elsker det jo. Især når det serveres med svampe og crunch

18. oktober 2014 af Lone Kjær

Pasta med svampe, spinat og crunch

Opskriften er til 4 personer

Tid: 30 minutter
 

INGREDIENSER

  • 150 g bacon i tern
  • 50 g hasselnødder
  • 50 g parmesanost
  • revet skal af 1 ubehandlet citron
  • 500 g svampe, fx karljohan, østershatte og shiitake
  • 200 g frisk babyspinat
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 400 g pasta, fx penne, gerne fuldkorn
  • 2 spsk citronolie

FREMGANGSMÅDE

Lav først crunchen: Steg baconen sprød på en tør pande, og lad den dryppe af på et stykke papir. Hak hasselnødderne, og riv parmesanosten fint. Vend baconen med hasselnødderne, revet parmesanost og revet citronskal.

Rens så svampene, og skær dem i skiver. Skyl spinaten, og slyng den tør. Varm olien på en pande, og rist
svampene ved god varme. Tilsæt presset hvidløg og spinat. Vend rundt, til spinaten falder sammen. Tag panden af varmen, og smag til med salt og peber.

Kog pastaen, og dryp af. Vend pastaen med de stegte svampe og citronolien. Drys crunch over, og servér straks.
 

Tip! Har du ikke citronolie, kan du i stedet bruge en god olivenolie.



Måske er du interesseret i...

Seneste