Pasta med spicy grønkål
© iStock

Pasta med spicy grønkål

Få opskriften på en nem og hurtig pastaret med grønkål - en ren vitaminbombe, der også bidrager til at forebygge flere sygdomme

9. september 2014 af Lone Kjær

Der er masser af krudt i denne pastaret, som er fiberrig på grund af fuldkornspastaen, og som er smækfyldt med sunde vitaminer fra grønkål og mandler. Salaten kan serveres med lidt kylling eller et drys sprødstegt bacon.

Opskriften er til 2 personer

Ingredienser

  • 120 g fuldkornspasta
  • 200 g grønkål
  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. mandler chiliflager
  • salt og peber
  • 2 spsk. friskrevet parmesanost

Fremgangsmåde

Kog pastaen som angivet på emballagen, og lad den dryppe af.

Rib grønkålen, og snit bladene fint. Skræl gulerødderne, og skær dem ud i små tern.

Varm olien på en pande, og rist gulerødder med grønkål og presset hvidløg i cirka tre minutter, til kålen føles mør, men stadig har bid. Hak mandlerne, og kom dem i kålen sammen med chiliflager. Tilsæt lidt ad gangen, og smag dig frem, så den får den styrke, du bedst kan lide.

Smag til med salt og peber, og vend det hele med den kogte pasta.

Drys med friskrevet parmesanost inden servering.

Du vil (garanteret) også kunne lide