Tid: 30 min.
Til: 4 personer
Det skal du bruge:
400 g grønne asparges
5 dl vand
1 tsk salt
Croutoner:
1–2 skiver formbrød
2 tsk olivenolie
Sennepsdressing:
1⁄2 spsk sød, grov sennep
1⁄2 spsk presset citronsaft
1 spsk honning
1⁄2 dl rapsolie
salt
Pocheret æg:
4 æg
lidt eddike
1 l vand
1 tsk presset citronsaft
salt
Pynt:
dildkviste og ærtespirer

Sådan gør du:
1. Croutoner: Skær brødskiverne i mindre tern. Steg dem sprøde i olien på en pande. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.2. Sennepsdressing: Pisk sennep, citronsaft, honning og olie sammen, og smag til med salt.
3. Skræl aspargesene, hvis det er nødvendigt, og bræk den nederste del af. Kog aspargesene ca. 45 minutter i saltet vand, til de er møre, men stadig har bid.
4. Pocherede æg: Kog vandet op med et skvæt eddike og salt i en dyb pande. Sænk temperaturen, så vandet er nøjagtigt omkring kogepunktet, og rør rundt i det, så det er i rotation. Slå æggene ud, et ad gangen, og ned i vandet. Kog dem ca. 3 minutter, til hviden er stiv, men blommen indeni fortsat flydende.
5. Fordel aspargesene på 4 tallerkener. Drys med croutoner, stænk med dressing, læg et æg ovenpå, og pynt med grønt!
Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv 30. juni 2022.