Kidneybønnerne fylder godt og er sunde proteiner. De kan eventuelt erstattes med kogte kikærter eller linser.
Tid: 30 min.
Til: 4 personer
Næringsindhold pr. portion:
Ca. 510 kcal pr. portion,
21 g fedt, 15 g protein, 58 g kulhydrater
Det skal du bruge:
800 g kartofler
1 løg
3 fed hvidløg
2 grøntsagsbouillonterninger
3 rød peber eller gul peber
1 dåse kidneybønner (380 g)
1 dåse hakkede tomater med chilismag (500 g)
1 spsk hel kommen
3 dl græsk yoghurt
rapsolie
salt
friskkværnet sort peber
Tilbehør:
en skive saftigt madbrød
Sådan gør du:
1. Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker. Pil løg og hvidløg, og hak dem. Brun kartofler, løg og hvidløg i 2 spsk olie i en gryde. Tilsæt 4 dl vand og bouillonterninger. Smag til med 1 tsk salt og lidt peber. Kog det hele under låg 10 minutter.
2. Halvér pebrene, fjern kernerne, og skær dem i mundrette stykker. Skyl bønnerne i koldt vand, og lad dem dryppe af. Bland pebre, bønner og hakkede tomater ned i gryden. Kog uden låg 10 minutter.
3. Rist kommen på en pande, og stød kornene groft i en morter. Bland yoghurt med nu stødt kommen, 1 spsk olie, salt og peber.
4. Servér gullaschen med kommenyoghurt og eventuelt et saftigt madbrød til.
Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv 13. januar 2022.
