asparges, hvide asparges
Hvide asparges kan sagtens klare sig uden hollandaise. Smag selv! © Charlie Drevstam

Citronmarinerede hvide asparges med rosmarinbrød og koldrøget skinke

Hvide asparges er så sindssygt lækre, og når de er i sæson, kan du faktisk ikke få nok. Prøv dem helt enkle og friske med citron, rosmarin og en på flere måder kold skinke.

3. juni 2022 af Mattias Larsson

Tid: 1 time + 8 timers køletid 

Til: 4 personer


Det skal du bruge: 

4 store hvide asparges (ca. 400 g) 

1 l vand

1 spsk salt

1 tsk sukker

3 skiver citron

Marinade:

1⁄2 citron

2 spsk olivenolie 

1 tsk dijonsennep 

1⁄2 tsk salt

Smøreost med rucola:

1 l kærnemælk

50 g rucolasalat

1 fed hvidløg

2 spsk creme fraiche 

1 tsk salt

Rosmarinbrød:

4 skiver flute eller ciabatta 

2 tsk olivenolie

1 tsk hakket frisk rosmarin 

havsalt

Tilbehør:

16 skiver koldrøget skinke

Sådan gør du

1. Smøreost med rucola: Læg hele kartonen med kærnemælk i en gryde, og fyld op med vand, til det dækker 2⁄3 af kartonen. Småkog 45 minutter.

2. Læg et kaffefilter i en filterholder eller et dørslag. Åbn kartonen med kærnemælk, og hæld kærnemælken gennem filteret. Stil på køl 8 timer, mens det drypper af.

3. Hak rucolaen fint. Pil hvidløg, og hak det fint. Bland den afdryppede kærnemælkssmøreost med rucola og hvidløg. Rør creme fraiche i, og smag til med salt.

4. Skræl aspargesene, og bræk den nederste del af. Kog vand, salt, sukker og citronskiver op i en gryde. Læg asparges i, og lad dem småkoge ca. 5 minutter, afhængigt af tykkelsen. De skal blive møre, men bevare bid. Køl af i koldt vand.

5. Marinade: Skyl citronen i lunkent vand. Riv skallen fint, og pres saften ud. Pisk skal, saft, olie og sennep sammen. Hæld over asparges.

6. Rosmarinbrød: Miks olie og rosmarin. Grill brødskiverne ved høj temperatur til gyldne. Pensl med rosmarinolie, og drys med havsalt.

7. Anret de citronmarinerede asparges ovenpå skinkeskiverne med rosmarinbrød og smøreost til.

asparges, hvide asparges
Det ser så enkelt ud, det smager af så meget. © Charlie Drevstam

3 ekstra tips til opskriften: 

Tip 1:  Skrællen på hvide asparges har en besk smag. Skræl den af med en kartoffelskræller.

Tip 2:  I stedet for tynde skiver koldrøget skinke kan du prøve parma­ eller serranoskinke.

Tip 3:  Smøreost kan også laves af kefir og yog­ hurt. Prøv dig frem.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv 30. juni 2022.

Du vil (garanteret) også kunne lide