Hotdogs og tunsalat
God som sandwich til picnickurven, madpakken eller køreturen.© Helén Pe

Hotdogs med tunsalat, æg og syltet fennikel

Til når du bliver træt af grillede pølser, eller mangler en ny idé til en ny sandwich. Den varme hund med tunsalat her er simpelthen aflang, praktisk, god.

11. august 2022 af Cecilia Lundin

Køb tunsalaten færdig, eller rør den selv af tun, creme fraiche, mayonnaise og lidt tabasco. Måske med en håndfuld kapers i? Måske med cornichoner og majs i? 


Tid: 20 min. 

Til: 4 personer


Du skal bruge: 

  • 8 brioche-hotdogbrød
  • 4 æg
  • 1 nyt løg, evt. 1 rødløg med top
  • 1 bæger tunsalat, hjemmelavet eller købt
  • 1⁄2 dl kapers
  • 50 g ærteskud


Syltet fennikel:

  • 1 fennikel (250 g) 
  • 2 spsk eddike
  • 1⁄2 dl sukker
  • 1 dl vand
  • salt
  • 1 dl små dildkviste

Sådan gør du:

  1. Syltet fennikel: Snit fennikel helt tyndt og strimlet, gerne på mandolinjern. Bland den med eddike, sukker, vand og salt. Stil koldt 15 minutter.
  2. Kog æggene hårde, det tager ca. 8 minutter. Skyl dem i koldt vand, pil dem, og skær dem i skiver.
  3. Pil løget, og hak det hele fint, også stænglen. Bland med tunsalat og kapers.
  4. Skær brødene op, smør tunsalaten på indersiden af brødene, læg æggeskiverne i, og top med ærteskud.
  5. Tag den syltede fennikel ud af køleskabet, og si væden fra. Bland med dildkviste, og servér til eller i hotdogsene.


Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv i juli 2022. 

Hotdogs og tunsalat
Går du også kold på grillede pølser i løbet af en lang sommer, så haps en hotdog med tunsalat i stedet. © Helén Pe

Du vil (garanteret) også kunne lide