Vegetarpizza
Pizza på en kødfri dag? Prøv den her vegetarversion med masser af fyld.© Stefan Wettainen // Styling: Petra Lindstrand

Grøn pizza med fetaost

Squash, champignon og grillede peberfrugter udgør sammen med feta det perfekte vegetarfyld på din pizza.

22. juli 2021 af Cecilia Lundin

Tid: 20 min. + 15 min. ovntid

Til: 4 personer

Du skal bruge: 

  • 1 pizzakit med tomatsauce, fx fra Nemlig.com
  • 1 squash
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 250 g champignon
  • 1 glas grillede peberfrugter
  • 150 g fetaost
  • 1 potte frisk oregano
  • 150 g revet ost

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 250 grader. Skær squashen i skiver. Miks med olie og salt. Grill squashskiverne på en (grill)pande, til de får en lækker farve.
  2. Rens champignon, og skær dem i skiver. Hæld olien af glasset med de grillede peberfrugter. Smuldr fetaosten groft.
  3. Rul pizzadejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Smør den medfølgende tomatsauce ud på bunden. Fordel squash, champignon, peberfrugt og fetaost på pizzaen. Drys med hakket oregano og revet ost.
  4. Bag pizzaen midt i ovnen ca. 15 minutter. Tag den ud, og skær den ud. Pynt med lidt oregano, og servér rygende varm.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 28. april 2021.

Du vil (garanteret) også kunne lide