Grillet laks med nudelsalat
En farverig sommerret! © Helén Pe // Styling: Petra Lindstrand

Grillet laks med rabarber og nudelsalat

Rabarber er ikke kun gode i desserter og kager, men også i retter i det salte køkken. Prøv dem i asiatiske retter, hvor de tilføjer en lækker syre.

8. juli 2021 af Cecilia Lundin

Tid: 40 min. + grilltid 

Til: 4 personer

Du skal bruge:

  • 700 g lakseside med skind 
  • 1 spsk japansk soja
  • 1 spsk rapsolie
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sorte sesamfrø

Nudelsalat:

  • 2 stilke rabarber (150 g) 
  • 4 nye rødløg
  • 1 spsk + 2 spsk rapsolie
  • 1 tsk salt
  • 200 g risnudler
  • 150 g sukkerærter
  • 3 spsk japansk soja
  • 2 spsk friskpresset limesaft 
  • 1 spsk rørsukker
  • 1⁄2 tsk salt
  • 1⁄2 dl peanuts

Pynt:

  • 1 potte bredbladet persille 
  • 1 lime skåret i både 

Sådan gør du:

  1. Bland soja, olie og salt, og pensl laksen på kødsiden. Drys med sesamfrø, og stil fisken til side ca. 10 minutter.
  2. Skyl rabarberstilkene. Skær toppen af løgene, og læg dem til side. Halvér løgene. Pensl rabarber og halve løg med 1 spsk olie og salt. Grill på indi­rekte varme ca. 10 minutter.
  3. Kog nudlerne efter anvis­ningen på pakken. Skyl dem i koldt vand, og klip dem i mindre stykker. Skyl sukkerærterne, og skær dem i halve. Kog dem i letsaltet vand ca. 1 minut. Skyl dem i koldt vand, og dryp af.
  4. Skær de grillede rabarber og halve løg i mindre stykker. Striml løgtoppene. Steg rabar­ber, løg, nudler og sukkerærter på en pande med 2 spsk olie. Tilsæt soja, limesaft, sukker og salt. Hak peanuts groft, og drys dem over og bland dem i nudel­salaten.
  5. Skær laksen i 4 stykker. Grill fisken ved direkte varme med skindsiden nedad ca. 8 minut­ter eller 2 minutter på hver side på en grillpande.
  6. Servér den nygrillede laks på et leje af den raffinerede rabarber­ og nudelsalat til, pynt med bredbladet persille, og klem så en limebåd ud over det hele. Velbekomme! 

Prøv også en lækker rabarber­-chutney: 

Kog 500 gram skive­skåret rabarber med 1 skiveskåret løg, 25 gram finthakket ingefær, 1⁄2 finthakket chili, 1 dl rørsukker, 1⁄2 dl hvidvinseddike, 1⁄2 tsk hel spidskommen og 1⁄2 tsk hel kori­ander i ca. 20 minutter. 

Opskrifterne er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 27. maj 2021.

Seneste

Måske er du interesseret i...