Grillet kylling med asparges
De grillede grøntsager spiller hovedrollen i denne skønne sommerret.© Helén Pe // Styling: Petra Lindstrand

Grillet kylling med asparges, fennikel og manchegocreme

Manchegocreme og grønne oliven med sardiner giver kant til det spæde forårsgrønne og det lyse kyllingekød.

7. juli 2021 af Cecilia Lundin

Tid: 40 min. + grilltid

Til: 4 personer

Du skal bruge: 

  • 2 store kyllingefileter (i alt 600 g)
  • 1 tsk + 1 tsk salt
  • friskkværnet sort peber
  • 1 stor fennikel
  • 250 g grønne asparges
  • 2 spsk rapsolie
  • 1 bundt radiser
  • 100 g frisk babyspinat
  • 10 grønne oliven med ansjoser

Manchegocreme:

  • 100 g manchego-ost
  • 1 1/2 dl fløde
  • salt
  • lidt cayennepeber
  • 1/2 potte purløg

Sådan gør du:

  1. Manchegocreme: Riv osten. Kog fløden op. Fjern gryden fra varmen, og rør osten i. Smag til med salt og peber. Stil cremen på køl.
  2. Krydr kyllingefileterne med salt og peber. Grill dem på indirekte varme ca. 20 minutter, til de har en kernetemperatur på 68 grader.
  3. Skyl fennikel, og skær den i store både. Bræk enden af de grønne asparges.
  4. Pensl fennikel og asparges med olie og salt. Grill fennikel sammen med kyllingen de sidste 10 minutter, grill de grønne asparges med de sidste 5 minutter.
  5. Rens radiserne, og del dem i kvarte. Halvér de grillede fennikelbåde og de grønne asparges. Bland grøntsager og spinat.
  6. Hak purløg, og bland i ostecremen. Skær kyllingen i skiver, og servér med grillede grøntsager, spinat, radiser, oliven og manchegocreme.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 27. maj 2021. 

Du vil (garanteret) også kunne lide