asparges, grønne asparges
Sild kan meget mere, end du (måske) tror. © Charlie Drevstam

Grillede grønne asparges med sildetatar

Pensl dine grønne asparges med olie og salt, smid dem på grillen, og nyd dem sammen med en sildetatar, der tilfører det dybe, det fede, det skarpe og det syrlige.

3. juni 2022 af Mattias Larsson

Tid: 30 min. 

Til: 4 personer


Det skal du bruge: 

400 g grønne asparges 

2 spsk olivenolie

1 tsk havsalt

Sildetatar:

1 æg

75 g sildefileter

1⁄4 rødløg

1 tsk hakket frisk purløg 

2 spsk mayonnaise

Tilbehør:

4 spsk creme fraiche

asparges, grønne asparges
Prøv dig frem med dine grønne asparges. Drys for eksempel lidt croutonknas over. © Charlie Drevstam

Sådan gør du:

1. Sildetatar: Hårdkog ægget, pil det, og hak det fint. Hak sildefileterne fint. Pil løg, og hak det fint. Bland æg, sild, løg, purløg og mayonnaise. 

2. Rens aspargesene. Vend i oliven­ olie, og drys havsalt over. Grill aspar­gesene 2–3 minutter på høj varme. 

3. Fordel aspargesene på 4 taller­kener. Del tataren i 4 dele, form med en ske, og anret en kugle ved siden af hver portion asparges. Pynt med en klat creme fraiche på, og servér.


1 ekstra tip til opskriften: 

Skær brødet i helt tynde skiver. For bedste resultat skæres det, når det er halvfrosset, enten med en skarp brødkniv eller på en maskine.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv 30. juni 2022.

Du vil (garanteret) også kunne lide