Tid: 30 min.
Opskriften giver til: 4 personer
Du skal bruge
- 4 ferske chorizopølser
- 800 g kartofler
- 1 pose gule sennepsfrø (28 g)
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 400 g cherrytomater
- 2 spsk tomatpuré
- 1 squash (300 g)
- 50 g rucola
- rapsolie
- sukker
- salt
- friskkværnet sort peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 225 grader varmluft. Skræl eller skrub kartoflerne, og skær dem i både. Vend kartoflerne med sennepsfrø, 2 spsk olie og 1 tsk salt, og vend det hele ud på en bageplade dækket med bagepapir. Bag midt i ovnen ca. 20 minutter.
- Skræl løg og hvidløg, og hak dem fint. Bland dem med tomater, tomatpuré, 1/2 tsk sukker, 1 tsk salt og lidt peber. Lad tomatsaucen koge under låg ca. 15 minutter.
- Skær et par snit i chorizopølserne, og steg dem på begge sider på en tør pande, til de får farve og karakter.
- Skræl squashen, og skær den i mindre, mundrette stykker. Steg stykkerne sammen med chorizopølserne, til de får farve og er bløde. Smag til med salt.
- Bland kartofler og squash. Og voila: Chorizo med kartofler, squash, tomatsauce og rucola.
Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 9. januar 2020.