Hønsekødssuppe
Varmende, helende og fuldstændig (for)rygende med aioli til. © Ove Lindfors

Bondesuppe med kylling og parmesan-aioli

Køb dig lidt tid, og brug forkogte bønner fra dåse. Så behøver du blot at tilsætte dem sammen med den kogte kylling til sidst

8. november 2020 af Caroline Hofberg

Tid: 45 min. + 12 timers iblødsætning + 75 min. kogetid

Opskriften giver suppe til: 6 personer

Du skal bruge

  • 1 kylling (ca. 1,2 kg)
  • 2 dl tørrede store hvide bønner
  • 2 liter vand
  • 5 allehåndekorn
  • 5 sorte peberkorn
  • 1 spsk timian
  • 1 spsk rosmarin
  • 3 laurbærblade
  • 4 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 150 g knoldselleri
  • 1 stor porre
  • 2 spsk tomatpuré
  • 4 spsk koncentreret kyllingefond
  • 2 spsk balsamico eddike
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet sort peber
  • 1 dl hakket bredbladet persille

Parmesan-aioli:

  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk friskpresset citronsaft
  • 2 æggeblommer
  • 2 dl rapsolie
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1/2 tsk revet citronskal
  • 1 1/2 dl fintrevet parmesanost
  • 1 dl hakket basilikum
  • salt
  • friskkværnet sort peber

Sådan laver du suppen

  1. Læg bønnerne i koldt vand ca. 12 timer.
  2. Læg kyllingen i en gryde med vand. Kog op, og skum af med en hulske.
  3. Lad bønnerne dryppe af, og hæld dem i gryden med kyllingen. Tilsæt krydderier og hvidløg. Lad kyllingen simre under låg, til den er mør, og bønnerne er kogte. Ca. 1 time og 15 minutter.
  4. Parmesan-aioli: Pil og pres hvidløget. Pisk hvidløg, citronsaft og æggeblommer sammen. Tilsæt olierne lidt ad gangen, og pisk til en fast mayonnaise. Tilsæt parmesan, citronskal og basilikum. Smag til med salt og peber.
  5. Skræl gulerødder og knoldselleri, og skær dem i tern. Tilsæt gulerødder og knoldselleri i suppen de sidste 10 minutter af kogetiden. Skyl og striml porren.
  6. Tag kyllingen op, og fjern skind og ben. Skær kødet i mundrette bidder, og læg det tilbage i suppen. Tilsæt porre, tomatpuré, fond og balsamico. Kog ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber, og vend persillen i.
  7. Servér suppen med parmesan-aiolien.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 8. oktober 2020.

Seneste

Måske er du interesseret i...