Asiatisk perlebygsalat med andebryst
Tid: 40 min.
Til 4 personer
INGREDIENSER
- 200 g perlebyg
- 2 andebryster
- salt og peber
- 1 spsk olie til stegning
- 1 lille kålhoved
- 1 rød peberfrugt
- 1 bundt frisk koriander
- 50 g peanuts
- friskkværnet peber
Dressing:
- 1-2 spsk friskrevet ingefær
- 2 tsk sojasauce
- saft af 1 lime
- 1 spsk smagsneutral olie
- 1 tsk rørsukker
FREMGANGSMÅDE
Kog perlebyg som angivet på emballagen, og afkøl. Tænd ovnen på 180 grader.
Rids skindet på andebrysterne, og krydr med salt og peber. Varm olien på en slip let-pande, og brun andebrysterne på skindsiden. Læg dem i et ovnfast fad, og steg i ovnen ca. 15 min.
Halvér kålen, fjern de yderste blade og stokken. Snit kålen helt fint med en skarp kniv eller et mandolinjern. Snit peberfrugten. Vend perlebyg med kål, peberfrugt, groft hakket frisk koriander og peanuts.
Rør ingredienserne til dressingen sammen, og vend i salaten. Smag til med peber.
Skær andebrysterne i skiver, og anret dem på salaten.
Tip! Salaten kan sagtens laves med afkølede nudler i stedet for perlebyg. Så bliver det en mere traditionel asiatisk salat.