Prøv at stænke soja over den varme ret. Det tilfører en salt, karamelliseret smag, som klæder grøntsagerne.
Tid: 15 min. + 35 min. ovntid
Til: 4 personer
Det skal du bruge:
8-12 kartofler
2 gulerødder eller persillerødder
350 g snackpebre i forskellige farver
2 løg, røde eller hvide
5-6 salvieblade
6-8 fed hvidløg
4-5 spsk olivenolie
2 tsk flagesalt
Pynt:
20 kalamataoliven
12 syltede peperoncinipebre
Tilbehør:
150 g fetaost
salat
pitabrød
evt. soja
Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 200 grader. Skrub kartoflerne, og skær dem i mindre stykker. Skræl rodfrugterne, og skær dem i skiver. Halvér pebrene, fjern kernerne, og skær pebrene i mundrette bidder. Pil løgene, og hak dem halvgroft.
2. Bland grøntsagerne med salvie, hvidløgsfed med skal og olie i en bradepande. Drys salt over. Bag midt i ovnen ca. 30 minutter. Vend rundt i blandingen undervejs.
3. Top de bagte grøntsager med oliven og peperoncinipebre , og bag videre i ovnen yderligere 5 minutter.
4. Servér med smuldret fetaost smuldret ovenpå. Og med salat, pitabrød og eventuelt en skål soja ved siden af.
Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv 5. maj 2022.
