Tempurafriterede grøntsager
I Japan spiser de tempura med pinde, men vi synes, det skal spises med fingrene!© Helén Pe/ AOM // styling: Elisabeth Johansson

Tempurafriterede grøntsager – en sprød snack

Tempura er en japansk måde at fritere på. Grøntsager eller skaldyr friteres i en tynd dej og spises derefter med dyp i dip.

4. maj 2021 af Cecilia Lundin

Tid: 30 min.

Til: 4 personer

Du skal bruge:

  • 100 g friske grønne bønner
  • 1 løg
  • 1 stor gulerod
  • 2 dl rismel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 2 dl vand
  • 100 g friske minimajs

Fritering:

  • 1 liter rapsolie

Pynt:

  • flagesalt

Dip:

  • 1/2 dl japansk soyasauce
  • 1 spsk revet ingefær
  • 1 1/2 spsk sukker
  • 1 spsk friskpresset limesaft
  • 1 tsk chiliflager

Sådan gør du:

  1. Blanchér de grønne bønner i letsaltet vand ca. 2 minutter. Skyl med koldt vand, og lad dem dryppe af. Pil løget, og skær det i centimetertykke skiver. Del dem i ringe. Skræl guleroden, og skær den i stykker på ca. 1,5 x 2 x 5 cm.
  2. Bland rismel, bagepulver og salt. Tilsæt vand, og pisk dejen jævn.
  3. Dip: Rør alle ingredienser sammen.
  4. Varm olien op til 170 grader. Dyp løg- og gulerodsstykker i dejen, og fritér dem ad nogle omgange i 3-4 minutter, til de har en jævn gylden farve. Dryp af på køkkenrulle.
  5. Varm nu olien op til 180 grader. Dyp minimajs og bønner i dejen, og fritér dem i 1-2 minutter. Dryp også dem af på køkkenrulle.
  6. Anret grøntsagerne på et fad, drys med flagesalt, og servér de nyfriterede grøntsager med dippen.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 4. marts 2021.

Seneste

Måske er du interesseret i...