Tatar med syltede rodfrugter, dildcreme og kartofler
Tatar er bare luksus!© Stefan Wettainen

Tatar med syltede rodfrugter, syrlig dildcreme og friteret kartoffelknas

Tatar er bare altid en god idé!

18. januar 2020 af Mattias Larsson

Opskriften giver til: 4 personer. 

Tid: 1 time + 1 time marinering

Tatar skal laves med helt friskt kød i en god kvalitet og med hygiejnen i top.

Ingredienser

Til tatar: 

  • 300 g kalveinderlår
  • 1 skalotteløg
  • 2 tsk citronsaft
  • 2 tsk olivenolie
  • lidt salt

Syltede rodfrugter:

  • 2 løg
  • 2 dl vand
  • 1 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1/2 stjerneanis
  • 1/2 spsk salt
  • 1/2 lille gulerod
  • 30 g majroe
  • 1 lille jordskok

Syrlig dildcreme:

  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk hakket dild
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 tsk dijonsennep
  • 1/2 tsk salt
  • 1 1/2 dl rapsolie

Friterede kartoffelknas:

  • 1 kartoffel
  • 3 dl rapsolie
  • salt

Pynt:

  • dild
  • karse

Sådan gør du

Syltede rodfrugter: 

  1. Pil og halvér løgene. Pil løglagene fra hinanden. Bring vandet til kogepunktet, og tilsæt eddike, sukker, stjerneanis og salt. Læg løgene i den varme lage. Afkøl blandingen.
  2. Skræl rodfrugterne. Riv dem på et mandolinjern, eller striml dem. Læg dem i den nu afkølede lage, og lad det hele marinere mindst 1 time, men gerne længere. Tilfører eller fremhæver blot mere smag.

Syrlig dildcreme:

  1. Blend æggeblommer, hakket dild, citronsaft, sennep og salt sammen. Tilsæt olien drypvis, og blend, til du får en tyk mayonnaise.

Friteret kartoffelknas:

  1. Skræl kartoflen, og blend den i en blender. Kram al væsken fra kartoffelsmulerne. Varm olien op til 160 grader, og frituresteg kartoffelsmulerne i olien, til de får en fin gylden, men ikke for mørk farve. Lad dem dryppe af på et par stykker køkkenrulle. Drys med salt.
  2. Steg kødets yderside hurtigt og ved høj varme. Skær eventuel stegeskorpe væk, og hak kødet. Pil og hak løget. Bland kød og løg med citronsaft, olie og salt. 
  3. Form og anret tataren på tallerknerne. Top med syltede rodfrugter, syrlig dildcreme og det sprøde kartoffelknas. Og sidste touch: Lidt dild og karse.

Kan forberedes dagen før

  • Sylt rodfrugterne
  • Rør dildcremen sammen
  • Frituresteg kartoffelknaset

Før gæsterne kommer

  • Hak kødet og løget

Lige før servering

  • Rør tataren sammen, og anret på tallerknerne

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. december 2019.

Du vil (garanteret) også kunne lide