Fetaost deluxe til både smørrebrød og middagsretter. Og et ostebord! Holder sig ca. 1 uge i køleskabet.
Tid: 15 min. + 12 timers køletid
Til: ca. 5 dl
Du skal bruge:
- 300 g fetaost
- 2 spsk provencekrydderi eller 2 tsk af henholdsvis tørret basilikum, tørret timian og tørret oregano
- 1 rødløg
- 4 hvidløgsfed
- 2 dl oliven, gerne i forskellige farver
- 1 tørret chili
- 4 kviste frisk timian eller oregano
- friskkværnet sort peber
- ca. 5 dl god olivenolie
Sådan gør du:
1. Skær fetaosten i tern, og krydr osteternene med de tørrede krydderurter. Skræl og skær rødløget i tynde skiver. Skræl hvidløgsfeddene.2. Læg de krydrede ostetern, rød løgsskiverne, de 2 hvidløgsfed, oliven og hele chilien i et glas med låg. Pres de resterende 2 hvidløgsfed ud over. Læg timian- eller oreganokviste på. Kværn lidt sort peber ud over. Hæld olien på, så den akkurat dækker, og skru så låget på. Lad glasset stå ca. 12 timer i køleskabet før servering.
Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv i februar 2023.