Sild til jul og påske
Sild frisk fra både fad og ovn. © Anders Norrsell

Lunt sildefad med brunet smør og purløg

Sild er uundværlige til vores højtiders frokoster – julefrokost, påskefrokost ... Og hvad med at prøve noget nyt og blot lune dem med smeltet, brunet smør?

12. august 2022 af Bitte Forsberg

Alt til sildemaden i ét fad! Prøv versionen her, hvor silden serveres lunt og godt med smeltet, brunet smør. Sildefadet smager bedst direkte fra ovnen.


Til: 6-8 buffetportioner


Du skal bruge: 

  • 400 g hele matjessildefileter 
  • 2 kogte æg
  • 1 løg
  • 1 rødløg
  • 1 bundt purløg 
  • 1 bundt dild 
  • 200 g smør


Pynt:

  • dildkviste 
  • citronskal


Sådan gør du:

1. Tænd ovnen på 175 grader. Lad sildefilterne dryppe af, og skær dem så i mundrette bidder.

2. Pil æggene, og hak dem. Pil løgene, og hak dem. Klip purløget fint. Hak dilden fint. Bland dild og purløg.

3. Anret løg, æg og sildestykker på rad og række i et ildfast fad med lave kanter.

4. Smelt smørret i en gryde. Når smørret er smeltet, hældes det forsigtigt over i en anden gryde, men uden at få det lyse bundfald med.

5. Varm sildefadet midt i ovnen 7-10 minutter. Varm samtidig smørret op, til det dufter nøddeagtigt og bruner.

6. Tag sildefadet ud, pynt med dildkviste og lidt revet citronskal, og servér straks. Hæld smørret over ved servering. Sildefadet er allerbedst, når både sild og smør kommer fluks fra varmen.


Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv i april 2022. 

Sild til jul og påske
Sild som en form for landgangsbrød. © Anders Norrsell

Du vil (garanteret) også kunne lide