Træspyd lægges i koldt vand ca. 1 time, så går der ikke ild i dem, når du griller dem.
Tid: 20 min. + 2 timer marineringstid + 15. min. ovntid
Til: 4 personer
Du skal bruge
- 600 g kyllingefilet eller kyllingelårfilet
Marinade:
- 2 fed hvidløg
- 1/2 citron
- 2 tsk oregano
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk salt
- 1/2 tsk sort peber
Salsa verde:
- 2 dl bladpersille
- 2 dl basilikum
- 1 fed hvidløg
- 1 dl olivenolie
- 2 spsk kapers
- 2 spsk friskpresset citron
- 1 spsk dijonsennep
- 2 finthakkede ansjosfileter
- 2 knsp salt
- 1 knsp sort peber
Sådan laver du kyllingespyd
- Marinade: Skræl og pres hvidløget. Skyl citronen i lunkent vand. Riv citronskallen, og pres citronsaften ud. Pisk alle ingredienser sammen.
- Skær kyllingen i små stykker, og læg dem i marinaden. Rør rundt, rul plastfilm over og omkring, og stil i køleskabet 2-3 timer, men gerne natten over. Sæt ovnen på 225 grader.
- Salsa verde: Skræl og pres hvidløget. Blend alle ingredienser med stavblender. Krydr med salt og peber.
- Put kyllingestykkerne på spyd, og læg dem på en olieret bageplade eller grillrist. Og grill eller steg!
Serveringstip!
Servér kyllingespyddene i en buffet sammen med ovnbagte søde kartofler, blomkål og kikærter med tahin- og harissadressing, minifocacciaer med urter, fennikelsalat med gedeost og appelsinmarmelade-dressing, labneh med kirsebærtomater og pesto og en frisk nektarin- og ingefærkage. Velbekomme!
Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 10. september 2020.