Tid: 15 min.
Opskriften giver til: 4 personer
Du skal bruge
- 1/2 squash
- 12 kirsebærtomater
- 2 spsk + 2 spsk olivenolie
- 1 spsk friskpresset citronsaft
- 125 g mozzarellaost
- 4 skiver hvidt surdejsbrød
- 1/2 dl friskhakket mynte
- 1-2 tsk koreansk chilipulver eller chiliflakes
- 2 knsp salt
- 1 knsp friskkværnet sort peber
Sådan gør du
- Høvl squashen tyndt på et mandolinjern.
- Grill squashspåner og hele tomater hurtigt på grillen, så de får lidt farve. Tag dem af grillen, og bland dem med 2 spsk olivenolie og citronsaften. Riv eller pluk osten fra hinanden.
- Pensl brødene med 2 spsk olivenolie, og grill dem, så de får lidt farve.
- Top brødene med ost, squash, tomat og mynte. Strø med salt, peber og chili, og servér.
Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 4. juni 2020.