Bruschetta med laks og urtecreme
© iStock

Bruschetta med varmrøget laks og urtecreme

Magasinet Liv giver dig sin favoritopskrift på bruchetta - spis den som forret eller som en del af en lækker tapas!

27. marts 2015 af Lone Kjær

Antal: 8 stk.  

Det her er min bruschettafavorit nr. 1. Utrolig enkel og meget velsmagende. Rør urtecremen i god tid, så du kun skal riste brød og anrette, når gæsterne kommer. 

Ingredienser

  • 8 skiver surdejsflutes
  • 1 dl cremefraiche 9 %
  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. sød sennep
  • 1 lille håndfuld krydderurter, fx dild,
  • purløg, kørvel og basilikum
  • salt og peber
  • 200 g varmrøget laks
  • 1 potte brøndkarse

Fremgangsmåde 

Rist brødet. Rør cremefraiche med mayo­n­naise, sennep og hakkede krydderurter. Smag til med salt og peber.

Smør brødet med urte­creme. Del laksen i flager, og læg på brødene. Drys med brøndkarse.

Tip! Servér dine små bruschetta med kogte vagtelæg eller hønseæg, som er kogt smilende.

Artiklen blev bragt første gang i Magasinet Liv nummer 3.

Du vil (garanteret) også kunne lide