Tid: 10 min.
Opskriften giver til: 4 personer
Du skal bruge
- 1 plade mørk kogechokolade
- 1 l sødmælk
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 kanelstang
- 2 stjerneanis
Sådan gør du:
1. Bræk chokoladen i mindre stykker. Hæld 1 1/2 dl mælk i en gryde, tilsæt chokoladen og krydderierne, og varm blandingen op. Men pas på, den ikke brænder på.
2. Tilsæt resten af mælken, og rør fortsat rundt, mens den koger ca. 1 minut. Si den varme chokolade over i fire kopper. Smager ustyrligt godt med flødeskum til.
Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. november 2020.