Smoothie med banan og kirsebær
Flydende lækkerier! © Getty Images

Sund smoothie med kirsebær og banan

Vi giver dig opskriften på den lækreste smoothie med en skøn smag af jul

5. september 2019 af Tina Scheftelowitz

Tid: 10 min.
Til 4-8 personer.

De syltede kirsebær er både lækre og julede at bruge i smoothies. Prøv også at smage smoothien til med vaniljekorn fra en stang eller ½ tsk stødte anisfrø.

Ingredienser

  • 4 dl dessertkirsebær, uden saft og kerner
  • ca. 4 dl saft fra dessertkirsebær
  • ca. 4 dl yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt
  • 2 bananer
  • 15 isterninger

Sådan gør du

Si saften fra kirsebærrene.

Kom kirsebær, kirsebærsaft, yoghurt, skrællet banan og isterninger i blenderen. 

Kør, til drikken er helt ensartet, og smag til med banan eller surmælksprodukt.

Tip! Kirsebærsauce, hvor saften er jævnet, kan også bruges. Den Gamle Fabriks er helt fin, men deres dessertkirsebær er bedre, da de er uden tilsætningsstoffer.

Du vil (garanteret) også kunne lide