smoothie avocado spinat ingefær sund
© iStock

Smoothie med avocado, spinat og ingefær

Denne smoothie er spækket med sundhed og velsmag. Det perfekte mellemmåltid.

28. januar 2016 af Tina Scheftelowitz

Tid: 10 min.
Til 2 portioner a 2½-3 dl

Her er en salt smoothie, som er den rene sundhed og velsmag i et – ideel til et mellemmåltid. Væn dig med fordel til, at smoothies ikke altid er fra det søde køkken. Det udvider nemlig paletten af drikkevarer og giver nye smagsoplevelser. Den frosne spinat eller grønkål erstatter isterninger.

Du skal bruge

  • 1 moden avocado
  • 2-3 tsk skrællet og fintrevet frisk ingefær
  • 2 dl surmælksprodukt naturel
  • 2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 5 kugler (50 g) hakket spinat eller grønkål, frossen
  • 1 tsk honning eller sirup
  • lidt salt

Fremgangsmåde

Skær avocadoen igennem på langs. Fjern stenen, og kom avocadokødet, ingefær, surmælksprodukt, juice, spinat eller grønkål, honning og salt i blenderen, og kør, til drikken er helt ensartet. 

Smag til med honning, evt. mere ingefær og salt, og kør igen. Hæld den i glas, og servér med sugerør eller teske.

Tip! Bruger du frisk grønkål i stedet for frossen, så tilsæt en håndfuld isterninger.

Du vil (garanteret) også kunne lide