Frisk sommersmag af rabarber i en festglad farve.
Frisk sommersmag af rabarber i en festglad farve.© Getty Images & Helen Pé

Rabarber sour

En usandsynligt smuk syrligt rød cocktail med blødt skum er en skøn start på middagen. Du kan ryste to drinks ad gangen i en almindelig shaker.

7. juni 2022 af Petra Lindstrand

Tid: 5 min. 

Til: 1 drink


Det skal du bruge: 

4 cl gin, gerne Hendrick’s

4 cl friskpresset citron

3 cl rabarbersirup

1⁄2 spsk pasteuriseret æggehvide 

isterninger

Rabarbersirup:

  • Skær 200 g rabarber i mindre stykker. 
  • Bland rabarber med 2 dl sukker og 2 dl vand i en gryde. Kog blandingen op, og lad den derefter simre ca. 5 minutter. 
  • Si siruppen gennem en finmasket si – og afkøl. Du har nu rabarbersirup. 

Sådan gør du:

  1. Hæld alle ingredienser, på nær isterningerne, i en cocktailshaker, og ryst kraftigt, til æggehviden skummer.
  2. Tilsæt en masse isterninger, og fortsæt med at ryste kraftigt, til drinken er iskold. Si isterningerne fra, og hæld den iskolde og voldsomt forførende drink op i et cocktailglas! 

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv 5. maj 2022. 

Du vil (garanteret) også kunne lide