Tid: 20 min. + 1 døgns trækketid
Til: 4 personer.
Du skal bruge:
- 100 g rosiner
- 1 dl portvin
- 2 hele kanelstænger
- 3 kardemommefrø
- 10 hele nelliker
- 1 økologisk appelsin
- 1 flaske krydret rødvin
- 1 dl mørk rom
- brun farin
- 50 g smuttede mandler
Sådan gør du:
Dag 1:
Udblød rosinerne i portvin, og lad dem trække ca. 1 time.
Kom kanelstænger, kardemommefrø, nelliker og appelsinskal i en gryde. Gem resten af appelsinen. Hæld rødvinen i gryden, og varm op til kogepunktet.
Tag gryden af varmen, tilsæt rom, rosiner og portvinslage, og lad gløggen trække til næste dag.
Dag 2:
Skær appelsinen i skiver, og kom dem i gløggen. Varm gløggen igennem, og smag til med brun farin. Fjern krydderier, og tilsæt smuttede mandler. Servér gløggen lun.
Gløgg-tip!
Kom kanelstænger, kardemommefrø og nelliker i en tepose. Så er de nemme at tage op af gløggen, inden den serveres.