Sundt (frugt)slik i en sød tid. Smager af så meget mere!
Tid: 15 min. + 5 timer bagetid
Opskriften giver til: 12 strimler af hver slags
Du skal bruge
Ananas- og mangostrimler:
- 225 g frossen ananas
- 225 g frossen mango
- 2-3 spsk honning
- 1 banan
- en smule vaniljepulver
Hindbær- og blåbærstrimler:
- 225 g hindbær
- 225 g blåbær
- 2-3 spsk honning
- 1 banan
Hindbærstrimler:
- 500 g hindbær
- 2-3 spsk honning
- 1 banan
Sådan gør du
Ananas- og mangostrimler:
- Tænd ovnen på 75 grader. Kog ananas, mango og honning i en gryde i 3 minutter. Fjern gryden fra varmen. Skræl bananen, og skær den i små stykker.
- Blend ananasblanding, banan og vaniljepulver ensartet. Smør den jævnt ud på en bageplade dækket med bagepapir.
- Tør frugtmassen i ovnen ca. 5 timer, til den er sej og sammenhængende. Åbn ovndøren undervejs, så fugten slipper ud. Klip frugtmassen i strimler.
Hindbær- og blåbærstrimler:
- Kog hindbær, blåbær og honning i en gryde i 3 minutter. Fjern gryden fra varmen. Skræl bananen, og skær den i små stykker.
- Blend bærblanding og banan ensartet. Smør den jævnt ud på en bageplade dækket med bagepapir.
- Tør bærmassen i ovnen 4-8 timer, til den er sej. Åbn ovndøren undervejs, så fugten slipper ud. Klip bærmassen i strimler.
Hindbærstrimler:
- Kog bær og honning i en gryde i 3 minutter. Fjern gryden fra varmen. Skræl bananen, og skær den i små stykker.
- Blend bærblanding og banan ensartet. Smør den jævnt ud på en bageplade dækket med bagepapir.
- Tør bærmassen i ovnen 4-8 timer, til den er sej. Åbn ovndøren undervejs, så fugten slipper ud. Klip bærmassen i strimler.

Ananas- og mangostrimler, hindbær- og blåbærstrimler og hindbærstrimler. Mums! © Lisa Björner /AOM
Tip!
Pak frugtslikket ind i fine bøtter og forær det til én, du har kær. Det vil med garanti bringe glæde hele julen.
Frugtslikket holder sig godt og friskt i omkring en uge, hvis du opbevarer det i en tætlukket beholder på køl. Men du kan selvfølgelig bedst selv vurdere holdbarheden ud fra, hvordan det ser ud, og hvordan det dufter.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 7. november 2019.