Denne sommerlige tærte vil vi servere til kaffe om eftermiddagen, eller lun som lækkert punktum på en hyggelig middag på terrassen, hele sommeren.
Det allerskønneste ved tærten er; at den er helt og aldeles sukkerfri!
Samtidig er det hvide hvedemel, som er brugt her, et klogt alternativ til almindeligt hvedemel, fordi det ikke får dit blodsukker til at stige ligeså voldsomt som almindeligt hvedemel.
Opskriften giver til: 14 portioner
Ingredienser
Bund:
- 2 æg
-
100 g flydende olie margarine
- 1 tsk vaniljepulver
- 75 g Suvida Sukkererstatning eller Suvida Søde/bagemiddel
- 75 g mandelmel
- 50 g hvid hvedemel
Fyld
- 150 g sukkerfri marcipan
- 120 g sukkerfri hvid chokolade, fx Cavalier hvid rice crisp
- 50 g mandelmel
- 50 g mandler
- 30 g kokosmel
-
1 dl grovvalsede havregryn
1⁄2 tsk kanel
- 1⁄2 tsk kanel
- 40 g smør eller olie margarine
- 275 g brombær (evt. frosne – der kan også bruges andre bær)
Sådan gør du
- Pisk æg sammen, og tilsæt oliemargarine. Rør vaniljepulver, sødemiddel, mandelmel og hvid hvedemel sammen. Vend melblandingen i æggemassen, og hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir. Forbag bunden 15 minutter ved 175 grader (varmluft). Tag bunden ud af ovnen, og lad den køle lidt af.
- Riv marcipanen på et rivejern. Hak den hvide chokolade. Rør begge dele sammen med mandelmel, hakkede mandler, kokosmel, havregryn, kanel og smuldret smør. Fordel brombærrene over den forbagte bund, og læg crumblen ovenpå.
- Tærten bages færdig i ca. 15 minutter ved 175 grader (varmluft).
Velbekomme!
Opskriften er bragt i Magasinet Liv nummer 63, og stammer fra bogen Diabeteskuren. Af Alice Apel Hartvig og Majbritt L. Engell, Gads Forlag, 191 sider hos Saxo.com 249 kr.