Opskriften giver til: 4 personer
Ingredienser
- 250 g rensede rabarber skåret i små stykker
- 75 g sukker
- korn af 1 stang vanilje
- 2 dl piskefløde
- 2 spsk. smuttede mandler
- 75 g makroner
Sådan gør du
- Kom rabarber, sukker, vaniljekorn og stang i en gryde, og kog det hele ved svag varme i cirka ti minutter.
- Tag vaniljestangen op, og lad kompotten køle af.
- Pisk fløden til skum, og vend med hakkede mandler og knuste makroner. Vend det forsigtigt med rabarberkompot, og servér desserten i glas.
Tip!
Desserten kan også tilberedes med frosne jordbær, hindbær eller stikkelsbær i stedet for rabarber.