MANGO-FRO-YO MED MYNTE PISTACIESTØV & CHOKOLADE
50 g usaltede, afskallede pistacienødder 3 grønne kardemommekapsler
500 g frosne mangostykker
1 kvist mynte
3 spsk yoghurt naturel
saften af 1⁄2 lime
spåner af 70% mørk chokolade
Sådan gør du:
1. Lav desserten lige før serveringen.
2. Blend de usaltede, afskallede pistacienødder til et fint støv, og bred det ud på en tallerken.
3. Knus kardemommekapslerne i en morter, og fjern frøskallerne, stød derefter frøene fint, og kom dem i foodprocessoren sammen med mangostykkerne og bladene af 1 kvist mynte. Blend godt. Tilsæt yoghurten og saften af 1⁄2 lime, mens maskinen stadig kører.
4. Tag massen op, mens den stadig er frossen og kan formes i portioner, vend forsigtigt store skefulde i pistaciestøvet, og servér dem straks. Slut af med spåner af chokolade ud over.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 7. april, 2022.