Brownies med din yndlingschokolade
En brownie med Twix? Yes! © Ulrika Ekblom | AOM

En fantastisk god brownie med indbagt Twix

Du kan selvfølgelig selv vælge, hvilken chokoladebar du vil bruge – så hvorfor ikke vælge din favorit?

11. marts 2017 af Mia Öhrn

Tid: 20 min. + 20 min. bagetid

Opskriften giver til: ca. 20 stykker

Du skal bruge

  • 225 g blødt smør
  • 3 dl rørsukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 4 æg
  • 3 dl kakao
  • 2 dl hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 125 g mørk chokolade
  • 250 g Twix eller lignende chokolade, skåret i stykker

Sådan laver du brownie med Twix 

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Pisk smør, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt med en elpisker. Tilsæt et æg ad gangen, og pisk godt mellem hvert. Sigt kakao og hvedemel i blandingen. Tilsæt salt, og rør dejen jævn.
  3. Hak den mørke chokolade fint, og rør den i dejen. Beklæd en bageform på ca. 20 x 28 cm med bagepapir. Hæld ca. halvdelen af dejen i formen, og fordel den jævnt.
  4. Fordel Twix-stykkerne oven på dejen. Hæld resten af dejen over, sådan at Twix-stykkerne dækkes helt.
  5. Bag brownien midt i ovnen ca. 15-20 min. Kagen må gerne være lidt klistret, når du tager den ud. Lad den køle af, og skær ud i passende stykker.

Tip! 

Twix kagen kan holde sig omkring fire dage ved stuetemperatur eller én uge på køl. Den kan også fryses, men servér gerne ved stuetemperatur.

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 73.

Du vil (garanteret) også kunne lide