Tid: 15 minutter + 20 minutter i ovnen (cirka 20 stykker kage).
Ingredienser
200 g hvid chokolade
200 g smør
3 æg
2,5 dl sukker
2 dl hvedemel
2 tsk revet appelsinskal
Appelsin-mascarpone
250 g mascarpone
1⁄2 dl flormelis
1 tsk vaniljesukker
2 spsk appelsinlikør
1 tsk revet appelsinskal
Fyld
400 g jordbær
revet appelsinskal til pynt
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175 grader. Smør en bageform på cirka 24 x 30 cm, og beklæd den yderligere med bagepapir.
Hak chokoladen groft, smelt smørret, og rør den hakkede chokolade i det smeltede smør, til det også er smeltet.
Pisk æg og sukker luftigt, sigt melet i blandingen, og vend chokoladesmør og revet appelsin- skal i.
Hæld dejen i formen, og bag den midt i ovnen 20 minutter. Den må gerne være lidt klæbrig.
Appelsin-mascarpone: Rør mascarpone med flormelis, vaniljesukker, likør og revet appelsinskal.
Fordel mascarponen på den afkølede kage, dernæst skyllede, skivede jordbær og til sidst revet appelsinskal og jordbærblade.