Pannacotta og blåbær
Flotte at servere, nemme at opbevare i køleskabet. © Per Ranung

Blåbærpannacotta

Blåbær er i sæson fra juli til september og har en mild smag, som er helt sin egen. Og en farve, som er for vild i de her dessert-bomber! Prøv en pannacotta a la Norden.

21. juni 2022 af Gunilla Von Heland

En pannacotta, som er så frisk som sommeren på grund af både blåbær og citron, og fordi en del af fløden er skiftet ud med creme fraiche. Kan med fordel laves en eller to dage, før du skal servere den. Og så indeholder denne pannacotta ikke gelatine. I stedet bruges gelésukker Multi, som indeholder pektin.

Tid: 10 min. + 6 timers køletid

Til: 4-6 personer

Det skal du bruge:

1 1⁄2 dl blåbær

1⁄2 citron

1 dl gelésukker Multi

3 dl piskefløde

1 1⁄2 dl + 1 1⁄2 dl creme fraiche

1 tsk vaniljesukker

Pynt:

blåbær

Sådan gør du:

1. Skyl citronen i lunkent vand. Riv skallen, og pres saften ud. Miks blåbær med citronskal, 2 tsk citronsaft og gelésukker. Bland pureen med fløden og 1 1⁄2 dl creme fraiche i en kasserolle. Lad det simre under omrøring ca. 2 minutter.

2. Hæld pannacottaen i serveringsglas, og stil dem i køleskabet 6 timer.

3. Bland 1 1⁄2 dl creme fraiche med vaniljesukker. Varm i mikroovnen ca. 15 sekunder. Creme fraichen skal være varm, men må ikke koge.

4. Fordel creme fraichen over pannacottaen, og stil glassene tilbage i køleskabet ca. 30 minutter.

5. Pynt med blåbær, og servér.

Pannacotta og blåbær
Jo nærmest en form for dessertshots. © Per Ranung

Du vil (garanteret) også kunne lide