Arme riddere opskrift
Vi har ikke ondt af de arme riddere her. Men er kun kede af, at vi ikke kan spise dem lige nu.© Stefan Wettainen

Arme riddere med sesamfrø, friske bær, syltetøj og sirup

Lige lækre til morgenmad, brunch og dessert. Og en oplagt måde at få brugt dine brødrester på! Skal det være ekstra lækkert, serverer du vaniljeis og friske jordbær til dine arme riddere.

2. maj 2021 af Elisabeth Johansson

Tid: 15 min. + 10 min. hviletid

Til: 4 personer

Det skal du bruge til at lave arme riddere: 

  • 1 æg
  • 3 dl mælk
  • 1 1/2 dl hvedemel
  • 8 skiver daggammelt lyst brød
  • 2 dl sesamfrø
  • 2 spsk smør

Tilbehør:

  • 1 dl blåbærsyltetøj
  • 1/2 granatæble
  • 2 dl blandede friske bær, fx hindbær og brombær
  • 2 dl pisket fløde eller græsk yoghurt
  • 4 spsk ahornsirup

Sådan gør du:

  1. Pisk æg og halvdelen af mælken sammen, bland mel i, og tilsæt resten af mælken. Lad dejen hvile 10 minutter.
  2. Dyp brødskiverne enkeltvis i dejen, og vend derefter den ene side af brødskiven i sesamfrø. Steg brødskiverne i smør, til de er gyldenbrune på begge sider. Start med siden med sesamfrø.
  3. Servér med blåbærsyltetøj, granatæblekerner, friske bær og flødeskum til eller græsk yoghurt og ahornsirup! De her arme riddere smager fabelagtigt med det hele!

Opskriften er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 4. marts 2021.

Du vil (garanteret) også kunne lide