"Karate Kid" har fødselsdag i dag

Vil du vide, hvordan han ser ud i dag? Du får svaret lige her ...

4. november 2015 af Mette Andrea Boesgaard

Åh, vor ungdoms stjerner er (ligesom os selv) blevet en anelse ældre. Og det er altid interessant at finde ud af, hvad der egentlig skete med dem ...

Husker du for eksempel Karate Kid - aka skuespilleren Ralph Macchio? Ellers opfrisker vi lige din hukommelse her:

I denne uge fyldte Ralph Macchio 54 år. Og nu ser han sådan her ud:

Ralphs karriere peakede klart, da han i 1984 spillede rollen som Daniel LaRusso aka Karate Kid. Han var først i 20'erne dengang - han så dog meget yngre ud og blev et teenage-crush for mange af os. Ralph og resten af filmholdet lavede i alt tre Karate Kid-film, og derudover fik Ralph Macchio store roller i et par andre populære ungdomsfilm, blandt andet filmatiseringen af ungdomsromanen Outsiderne. Han har haft forskellige småroller siden, men ikke noget bemærkelsesværdigt - han har sidst set som politikeren Archie i tv-serien Ugly Betty og som deltager i den amerikanske udgave af Vild med Dans. 

Privat blev han gift med Phyllis Fiero, som hans bedstemor introducerede ham for, da han var 15 år. De blev gift, da han var 26 år og har to børn - en dreng og en pige. Drengen hedder i øvrigt Daniel ...

Måske er du interesseret i ...

Seneste